Reference til FDFs hjemmeside FDF Arresøens Kanocenter
BOLMEN STORKANO KLARELVEN LETLAND KANO-DK MATERIEL KANOSEJLADS RESERVATION FORSIDEN ROS&RIS

SOMMERLEJR I LETLAND
- SAMMEN MED ET HOLD FRA LETLAND

Sommerlejr sammen med unge fra Letland!
En sommerlejr sammen med letter i Letland - fulgt op med at invitere letterne med på sommerlejr i Danmark.

Vi lægger op til lejre, hvor fællesskabet med letterne er det vigtigste. FDF Latvija-Danmark formidler kontakt til børne- og ungdomsgrupper med tilknytning til den lutherske lettiske kirke i Letland. Vi har endvidere et kanocenter i Letland med 10 kanoer, der kan benyttes. Der er gode muligheder for kanosejlads i Letland.

En udfordring til en stor oplevelse.

Foreningen FDF Latvija-Danmark blev stiftet i 1992 på initiativ af Arresøens Kanocenter .

Vi har siden 1993 formidlet 10 sommerlejre i Letland og Danmark og været medarrangør for de 7 lettiske gæstehold på landslejren i 1996.

Programmet for en lejr i Letland kunne være:

1. dag Ankomst, etablering af lejr, ryste sammen aktiviteter.
2. dag Lejrdag. Evt udflugt til Letlands hovedstad Riga, eller en anden større lettisk by.
3. - 4. dag Hike og kanosejlads. Deles i to lige store grupper bestående af både letter og danskere. Den ene gruppe sejler i kano, den anden tager på hike. På overnatningsstedet mødes de to grupper og næste dag byttes om.
5. dag. Lejrdag med lettiske aktiviteter
6. dag. Udflugt til letternes hjemby. Måske besøg hos letterne
7. dag. Lejrdag med danske aktiviteter.
8. dag. Hjemrejse.

Fællesskab med lettiske venner

HVOR?
Letland er det midterste af de baltiske lande. Landet er ca 50% større end Danmark, det højeste punkt er 311 m.o.h., der er meget skov. Letlands befolkning er på 2.7 mio. indbyggere, hvoraf halvdelen bor i områder omkring hovedstaden Riga.

HVAD KRÆVES DER?
AF LEDERNE
- at man har lyst til at lave sommerlejr sammen med mennesker, der har behov for at lære noget om vore sommerlejrtraditioner. Og som vi også selv kan lære en masse af. Lyst til at møde mennesker fra Østeuropa.
AF DELTAGERNE
- man bør have et vist kendskab til engelsk. De yngste deltagere bør ikke være yngre end ca. 14 år.

AF UDSTYRET
- der kræves ikke noget særligt udstyr. Man klarer sig fint med ganske almindeligt udstyr til en uges sommerlejr i telt.

HVIS MAN VIL VIDE MERE
Der er udarbejdet er hel stribe dagbøger, rapporter m. v., hvori de i årenes løb indhøstede erfaringer er samlet. Disse rapporter kan fås ved henvendelse til udlejeren.
HVAD GØR MAN NU?
Har I fået lyst til en sommelejr i Letland sammen med et hold fra Letland, så udfyld blanketten: Reservation og send den straks til udlejeren. I vil så i løbet af en uges tid modtage en lejekontrakt, hvis der stadig er ledige pladser i den ønskede uge.

FDF Arresøens Kanocenter. c/o Knud Pedersen, Jeppe Åkjærs Vej 13, 3460 Birkerød
e-mail: udlejning@kanosejlads.dk
Webmaster: Webmaster@kanosejlads.dk. Ændret: 24. marts 2006.